Kiesa tester – Volvo XC90 T8

af okt 25, 2019Kiesa anmelder0 Kommentarer

Så ruller Scanleasing anmelder bussen igen, i det brede sortiment fra en GLS 63 AMG der buldre frem med et kæmpe ego, til et lavt gående privat fly på absolut første klasse, et af de transport midler hvor Greenpeace nærmest bukker eller endda klapper af dig når du nærmer dig en by.

En Volvo XC90 T8 Hybrid er der tale om, og lad mig lige kridte banen op, jeg er jo vokset op i 80’erne. En Volvo var ikke noget der hidsede særlig mange op, lidt senere kom der en 945 turbo, den kunne sætte hjulene rundt hvis man behandlede den korrekt. Men Volvo har altid været den der meget firkantede bil med et mystisk stort klodset instrumentbord og med et mærkeligt udformet rat,, ofte set i mat mørkegrøn eller brun.

Når alt det er sagt kom Volvoˋs hidsige 850 T5-R i 90erne, den var fed, mange elskede den, også jeg selv hvis ikke det havde været for forhjulstrækket, men er det efterhånden ikke et par dage siden ? – jeg synes der har været ret stille siden, altså stille i sådan ca i 20 år.

Her i 2019 kørte denne XC90 opad min indkørsel imod mig og i løbet af de næste 48 timer blev der skrevet et nyt kapitel i min opfattelse af den Svenske fabrik. En super stilet bil med led lygter og modige detaljer som de ypperste Tyske konkurrenter, den er rigtig flot faktisk.

Udseendet skal så vise sig at være den mindste af de positive overraskelser, kabinen er simpelthen så clean og super lækkert designet, ganske få knapper, LCD instrumentering og lur lige den elegante gearknop. Og nu hvor vi er i kabinen, elektronikken er så gennemført og bruger venlig, man kan simpelthen alt via den Ipad agtige HD fladskærm der er installeret. Alt er touch styret for enden af din fingerspids.

Som forventet er den sikkerhedsmæssigt ifh til vognbane skift, cyklist overvågning, distance kontrol til forankørende biler og ikke mindst parkerings hjælpen fuldstændig overlegen. Min datter på 7 år ville kunne parallelt parkere denne Volvo en hverdag på Kgs. Nytorv kl16:00 under beskydning af aggressive og utålmodige tilråb fra den travle trafik omkring hende, uden at ramme noget.

Se lige billedet på skærmen af bilen oppe fra, det er et digitalt genereret fugle perspektiv, ikke decideret banebrydende indenfor industrien, men det står så ultra skarpt og skærmens størrelse på 9,3” gør selv barnet eller svigermor ude på det 7. Sæde bagved kan følge med.

Typisk tendens for disse SUVˋer er at de næsten selv trækker til højre når de ser en tankstation, men ikke denne, dette er en hybrid version og koster iøvrigt kun 1080,- i grøn afgift, og det er ikke for sjovt. For på trods af næsten 400 hestekræfter, 390 helt nøjagtig, så har jeg knap set tank måleren røre sig her de to dage jeg kørt i den, jeg kan ikke engang give et slag på tasken hvad den reelt går literen, men det er langt,, noget over 10 km/l i hybrid mode, endda med frisk kørsel.

Man kan så også vælge at køre på ren el, bilen kan oplades på ca 6 timer i alm stik kontakt, og alt efter temperamentet så får du 30-40 km på ren el.

Det er ikke en rum raket, men den er til gengæld absolut alt muligt andet, på trods af et stort panorama glas tag er den noget af det mest støjsvage jeg prøvet, altså ikke bare mekanisk men også vindstøjen er minimal. Man skal ikke undervurdere kvaliteten i at kunne føre en samtale i dagligstue (uden børn) niveau med 130 km/t, det er rigtig behageligt og gør også at Bowers & Wilkins anlægget lyder endnu bedre, bilen er iøvrigt også udstyret med originalt automatisk hænger træk.

Diverse automotive journalister kalder den “verdens bedste Volvo”, det tror jeg gerne og jeg vil opfordre enhver til at prøve den og opleve alle dens elektroniske funktioner. Se den på Scanleasings hjemme side og giv evt. en rådgiver et kald for en prøvetur, den næsten sprit nye 2019 XC90 Hybrid kan blive din for en en månedlig på ydelse 14995,-

Privatleasing logo

Skriv dit navn og nummer her, så ringer vi dig op snarest.

Du kan også kontakte os på Facebook.

Scanleasing Kolding
Vejlevej 361
6000  Kolding

+45 7020 6925
Man.-fre.: 10.00-17.30
Søn.:11.00-16.00

Scanleasing København
Jernbanegade 13
1608  København V

+45 7020 6925
Man.-fre.: 10.00 – 18.00
Lør.: 10.00 – 16.00